• Kunstauktioner understreger markedets potentiale

    I New York har de to store auktionshuse Christie's og Sotheby's netop afholdt auktioner for efterkrigsperioden- & samtidskunst. Resultaterne viser tydeligt hvordan interessen for den nyere kunst blomstrer.

    Specielt Christie's kan være meget tilfredse. Med salg for $495,021,500 (næsten en halv milliard kr.) slog de en tidligere rekord og opnåede auktionshistoriens højeste resultat nogensinde indenfor alle kategorier.
    Hele 16 kunstnere slog verdensrekorder med salg af deres værker. Blot 4 værker blev ikke solgt, de resterende 66 fik en ejer og mange oversteg den estimerede pris.

    Den massive interesse fortæller os at kunstmarkedet i høj grad er blevet et atraktivt marked at investere i. Direktøren for Christie's taler om 'en ny æra for kunstmarkedet'.
    Den amerikanske maler Jackson Pollock (1912-1956) blev dagens dyreste kunstner, med et af sine populære 'drip-paintings'. Værket "Number 19", 1948, blev solgt for $58,4 millioner - næsten det dobbelte af den estimerede pris. Christie's kunne præsenterer unikke kunstværker, blandt andet fra to private samlere. Værkerne repræsenterede tilsammen et bredt spektrum indenfor både stil og historie.

    Også samtidskunsten viste sin bredde. Den Etiopiske kunstner Julie Mehretu, nu bosat i New York, var repræsenteret med værket “Retopistics: A Renegade Excation”, 2001. Mehretu arbejder primært abstrakt og dette maleri har nærmest arkitektoniske referencer - værket gik for $4,603,750 (est. $1.4-1.8 million). Sotheby's formåede desuden et par dage tidligere at få den højeste pris på et værk af en nulevende kunstner, nemlig den tyske kunstner Gerhard Richter.

    Alle resultater samt en rungende optimisme afspejler den store interesse for markedet og vender ryggen til krisetider.
    En uddybende artikel fra Artinfo kan findes her.

  • Lucy McKenzie: Something They Have to Live With

    Da jeg var i Amsterdam sidste weekend var jeg på Stedelijk museet, hvor jeg blandt andet så Lucy McKenzies nye installation "Something They Have to Live With".

    Lucy McKenzie (f. 1977) er en af de mest toneangivende kunstnere på den internationale kunstscene og har ry for at skabe forhold mellem vidt forskellige og usandsynlige motiver. Hun udforsker det visuelle sprog og billedets magt i samfundet og stiller ofte spørgsmålstegn til samfundets processer, normer og sandhedsregimer. Dette var også tilfældet i denne installation, som (næsten) udvisker grænsen mellem relle strukturer og fiktive illusioner. Magtforhold, arkitektur, rum og grænser var alt sammen noget jeg følte der kom i spil i denne kontrastfyldte og gribende installation.

    ”Something They Have to Live With” afspejler mangfoldigheden i Lucy McKenzie’s kunstneriske praksis, hvor maleri, håndværk, mode og arkitektur flettes sammen i et dynamisk forhold. McKenzie har forvandlet IMC galleriets historiske bygning (tidligere 'Hall of Honor’) til en syntese af forskelligartede visualitets- og formidlingsformer. Man vandrer således forbi forskellige ”displays” som hver især inviterer os til at overveje monumentale, lukkede strukturer og rum, hvor verden inden for er adskilt fra verden uden for murene.

    Lucy McKenzie gør i sin installation brug af trompe-l’æil maleri teknikken. En teknik hvor realistisk billedsprog bruges til at fremtrylle en optisk illusion: “Painted using the trompe-l’œil technique, the walls are treated with illusionistic marbled effect. McKenzie’s pairing of the archetypal Alhambra palace and Villa Müller invites us to consider monumental, closed structures as spaces where the world within is explicitly separated from the world beyond the walls. She explores how architecture can insidiously influence power relations and sexuality …
    Something they have to live with’ is a journey, unfolding from the trace presence of dwellers in Unesco protected interiors, via stylization through fashion, to the artist’s own corporeality as the underpinning theme of the show”.

    Hvis du er i Amsterdam i den nærmeste fremtid, vil jeg helt klart anbefale dig at tage et smut forbi Stedelijk museet for at se installationen. Udstillingen varer indtil d. 22. september 2013. Du kan også læse mere om den her.

  • ART CPH App - Smutvejen til byens kunst

    København er så fyldt med fantastiske kunstoplevelser, at det kan være svært at sortere. Denne app guider dig kvalificeret igennem, så du kun behøver at besøge det bedste.

    ART CPH er en kunstguide til Københavns kunstelskere og turister med interesse i kunst.

    Appʼen giver en unik mulighed for at komme i lynhurtig nærkontakt med kunsten og de
    kunstneriske oplevelser, der ugentligt tilbydes i byen. ART CPH har et tæt samarbejde med udvalgte
    kunstinstitutioner og gallerier, og derfor er det muligt at finde frem til kvalitetskunsten på et øjeblik.

    Som en eksklusiv ”ekstra krølle” på appʼen er der folk fra kunstmiljøet, der løbende vil give Deres
    bud på hvad De finder mest interessant her og nu. I maj måned er der input fra Michael Jeppesen,
    Thomas Asbæk og Jens-Peter Brask.

    ART CPH er et filantropisk projekt, som er drevet af iværksætterånd. Det koster ikke penge for
    gallerierne og museerne at være med, og det koster ikke penge at downloade og bruge appʼen
    Guiden er enkel og inddelt i 4 hovedkategorier: Udstillinger, Museer & Gallerier, Ferniseringer &
    Events, og Anbefalinger. Desuden er det muligt at sortere kategorierne efter bydele, men man kan
    selvfølgelig også vælge at vise byens samlede udbud i sin helhed.
    Der er lagt vægt på en nem og overskuelig brugerflade med plads til at skabe en helt personlig
    kunstguide – du kan hente den i app store.

    Se lidt mere her. www.art-cph.dk

    Ide- og udviklingsteamet bag ART CPH er:
    Rikke Blicher – Kontrapunkt / Designer
    Claus Bruun – B-ruu / Udvikler
    Tania Grønvald – Asbæk Art Consulting / Projektleder

  • Venedig Biennale 2013: John Bock

    Foto: John Bock, FischGrätenMelkStand, 2010, Installationsansicht Temporäre Kunsthalle Berlin.
    Courtesy: Anton Kern Gallery, New York.

    Titlen på den 55. Internationale Venedig Biennale 2013 er The Encyclopedic Palace og er valgt af biennalens hovedkurator, den 40-årige italienske kurator og kritiker Massimiliano Gioni, efter et værk af den italiensk-amerikanske kunstner Marino Auriti.

    Udstillingen trækker inspiration fra et utopisk design, som Marino Auriti indleverede på det amerikanske patentkontor i 1955 og som skildrer hans Palazzo Enciclopedico (The Encyclopedic Palace). Konceptet var (kort sagt), at hans museum skulle huse al verdslig viden: “Auriti’s plan was never carried out, of course – Massimiliano Gioni says - but the dream of universal, all-embracing knowledge crops up throughout the history of art and humanity, as one that eccentrics like Auriti share with many other artists, writers, scientists, and self-proclaimed prophets who have tried—often in vain—to fashion an image of the world that will capture its infinite variety and richness. Today, as we grapple with a constant flood of information, such attempts to structure knowledge into all-inclusive systems seem even more necessary and even more desperate.”

    Én af de meget interessante kunstnere der deltager på den 55. Internationale Venedig Biennale er den tyske kunstner John Bock (1965). Bock er især kendt for at skabe fængende, surrealistiske universer af fundne genstande, som han viderebearbejder og optræder i og med. Han kombinerer video, installationer og performance på en humoristisk måde og trodser ofte al logik i sine totalinstallationer. Hans værker tager samtidig afsæt i den konkrete verden, som omgiver os og på den måde fungerer de ofte som et kritisk syn på nutidens samfund og vores sociale praksis.

    John Bock blev først kendt på den 1. Berlin Biennale i 1998. Sit store internationale gennembrud fik han på Documenta 11 i Kassel i 2002. Han er desuden repræsenteret på en række museer verden over. Bl.a. på San Francisco Museum of Modern Art, Les Abattoirs Musée d’Art Contemporain de Toulouse, Stedelijk Museum i Amsterdam og Carnegie Museum of Art I Pittsburgh.

    Hos Asbæk Art Consulting glæder vi os til at se hvad John Bock finder på denne gang på Venedig Biennalen. Biennalens hovedkurator, Massimiliano Gioni udtaler følgende om bl.a. Bocks installation:

    ”Among the exhibition’s outdoor installations and performances—which include John Bock, Ragnar Kjartansson, Marco Paolini, Erik van Lieshout, and others, and extend to the very end of the Arsenale, in the Giardino delle Vergini—are works that take on and transform the sixteenth-century Venetian tradition of the Theatres of the World, visual allegories of the cosmos in which actors and temporary architectures were used to construct representations of the universe. Through these pieces and many other works on view, “The Encyclopedic Palace” emerges as an elaborate but fragile construction, a mental architecture that is as fantastical as it is delirious. After all, the biennale model itself is based on the impossible desire to concentrate the infinite worlds of contemporary art in a single place: a task that now seems as dizzyingly absurd as Auriti’s dream. “

    Det bliver spændende at se om Bock med denne installation endnu engang genfortolker vores logiske og rationelle forståelse af verden som en form for eksperimental-teater. Og om han således illustrerer at verden ikke nødvendigvis hænger sådan sammen, som vi forestiller os det. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvordan Auriti's drøm bliver ført ud i praksis på Venedig Biennalen.

    Den 55. Internationale Venedig Biennale finder sted i perioden fra den 1. juni til den 24. november 2013.
    Preview: 29. – 31. maj.

    Læs hele artiklen her

    Og se et udvalg John Bocks værker her

  • Modarbejder Facebook kunsten?

    ”Hvad er kunst?” Et spørgsmål man ofte og i lang tid har kunne støde på indenfor en offentlige debat. Én ting er dog hvad mennesker føler hver især, en anden ting er hvad medierne har at sige. Under min daglige nyhedssøgning fandt jeg en overraskende artikel om en aktuel debat angående Facebooks indflydelse på udbredelsen af kunst.

    Facebook er bedst kendt som et åbent netværk der gør det muligt at skabe personlige profiler for privatpersoner såvel som virksomheder. Som socialt medie har Facebook naturligvis et regelsæt for al online aktivitet på hjemmesiden. Det er netop her at en række kunstorganisationer er kommet i klemme. Facebook opererer med et system hvor ”uanstændigt” materiale kan rapporteres og slettes hvis det findes uacceptabelt i forhold til de eksisterende retningslinjer. En repræsentant fra Facebook udtaler: ”Photographs that depict nudity, regardless of context, are against our terms. This is because with over 1 billion people using Facebook we have to put in place a set of universal guidelines that respect the views of a wide range of people.”(Fra artiklen)

    Tilbage i 2011 ville den danske kunstner Frode Steinicke dele det verdenskendte billede ’The Origin of the World’ (1866) af Gustave Courbet, på Facebook. Dette førte til lukning af hans konto. Andre værker er desuden systematisk blevet fjernet på Facebook sider tilhørende ’New York Academy of Art’, ’The Pompidou Center’, og Londons ’Saatchi Gallery’. Direktøren fra Saatchi, Rebecca Wilson udtaler: ”I guess we should be thankful Facebook don’t run the world’s great museums otherwise there’d be a lot of empty walls!”. (Fra artiklen) De store værker bliver fanget i reglerne og spørgsmålet om hvorvidt det er kunst eller ej tages der ikke umiddelbart stilling til.

    Det er naturligvis ikke Facebook’s opgave at organisere et museum, men det fordrer en interessant debat om hvorvidt hjemmesiden bør revidere deres regelsæt så store kulturhistoriske værker ikke bliver stemplet som ”uanstændige” og dermed gemmes væk for offentligheden.

     

    Læs hele artiklen her.

  • Kunst kan bidrage til diversificering af investeringsporteføljer

    I artiklen ”Art in the frame after a long-term look” i Financial Times (fra d. 21 januar 2013) beskrives kunstens rolle og udvikling på investeringsmarkedet.

    Kunst anses normalt ikke for at være i samme investeringskategori som traditionelle investeringer så som værdipapirer og ejendomme, da kunst som investering normalt ikke giver hurtige afkast. Men set som en langsigtet investering, er kunsten til gengæld en lavrisiko-investering som ikke blot har finansiel værdi, men også emotionel og personlig værdi for køberen. God kunst rummer nemlig eviggyldig, stabil kvalitet og skiller sig således ud i forhold til traditionelle investeringer.

    Igennem de sidste årtier har der været vækst inden for kunstinvesteringsmarkedet, men kunstmarkedet svinger dog sammen med den øvrige finansielle verden. Set over en længere periode, tilføjer investeringer i kunst dog en diversificeringsfaktor til investeringsporteføljerne da kunst ikke har den samme tendens til at tabe værdi i recessionsperioder.

    ”It remains uncertain whether art will become more acceptable as an alternative asset in the coming years. But strategists do say that amid all the market uncertainty, art is attracting attention among institutional investors looking further afield for returns” (Financial Times 2013).

    I artiklen i Financial Times bliver British Rail pension fond nævnt som et eksempel på en vellykket langtidsinvestering i kunst. I perioden 1974 – 1999 var det årlige afkast af kunstinvesteringsdelen af deres portefølje 11,3%. Den initiale investering bestod af 3% af fondens kapital (70m USD) og blev brugt på en bred vifte af kunstværker (2500 enkelte værker).

    Læs artiklen her

  • ArtTactic & Deloitte 'Art and Finance Report 2013'

    2 medarbejdere fra kontoret deltog da Deloitte midt i marts afholdte den 6. Art and Finance konference i Maastricht. En årlig konference med fokus på at fordre og udvikle kunst & finans industrien. Udover konferencen er der formuleret en rapport som har fokus på industriens evolution indenfor de sidste 14 måneder. Det er meget interessant læsning om markedets rivende udvikling og tendenser i forbindelse med kunst og investering. Deloitte og ArtTactic fremhæver konvergens som et nøgleord: “…a gradual convergence in the motivation and interests of key stakeholders in the art market and wealth management community as regards art as an asset class, and this trend is driven by the client.” (Art & Finance Report 2013, side 10).

    Den usikre økonomiske situation har været med til at åbne op for kunstens store investerings potentiale. Kunst rummer en unik værdi og skiller sig ud i forhold til traditionelle investeringer hvor der ofte fokuseres på en kontant merit. En af de afgørende elementer er kunstens evne til at skabe en personlig emotionel værdi for køberen. Rapporten afspejler voksende forespørgsel og en voksende tro på kunstmarkedet. Tal fra de to store auktionshuse Christie’s og Sotheby’s viser desuden at det er efterkrigstidens og samtidskunsten der generer de vigtigste salg.

    Er du selv interesseret i at nærlæse rapporten kan du besøge ArtTactics hjemmesiden her.