<< Back

Engang døde fortroppen først, men i dag holder den hele vejen

Det var sjældent ret moderne at være den første og nogle gange endda forbundet med direkte risiko. I rigtig gamle dage blev man brændt. I gamle dage blev man lukket inde og indtil for nylig - og dette er måske pionerens/kunstnerens/galleriets værste mareridt – blev man overset.

Heldigvis ved jeg, igennem mit arbejde som kunstrådgiver, at det ikke er helt så hårdt og urentabelt at formidle oplevelser fra på forkanten, som det var engang. Vi forbrugere er blevet mere modtagelige for det: underfundige, provokerende, poetiske og vi har indset vores behov for kunsten - også den der holder sig lige uden for vores umiddelbare fatteevne.

Og den dag vi indhenter et værk og forstår det, kan vi være sikre på, at vi kun får ro et kort øjeblik, for lige rundt om hjørnet ligger det næste gode galleri med den næste fantastiske kunstner, klar til at udfordre os igen. Hvem skulle ha troet at kunsten ligefrem kunne lære os noget og blive så eftertragtet at mennesket kan/skal overleve af den.