<< Back

Er du vores nye kommunikationspraktikant?

Asbæk Art Consulting søger en engageret og initiativrig kommunikationspraktikant med interesse i kunst. Vi er kunstrådgivere med 100% fokus på samtidskunsten. Virksomhedens primære arbejde er at vejlede vores kunder indenfor de muligheder, der ligger i kunstens verden – åndelige, brandingmæssige og økonomiske. Vi har eksisteret i dette format i cirka 7 år, men tilsammen har vi mere end 40-års erfaring, både fra galleri- og kommunikationsbranchen. Vi var blandt de første i Danmark til at formalisere kunstrådgivningskonceptet, og vi brænder fortsat for at raffinere det. Vi er pt. 6 medarbejdere, og alle arbejder på højtryk for at specialisere og udvikle virksomheden. Dagligdagen er travl, og vi har derfor brug for en kvalificeret person, der kan hjælpe os med en række opgaver: 

- Opdatering og udvikling af de faste medieplatforme. Herunder, Facebook, LinkedIn, Instagram, hjemmeside, app’en Art Cph og bloggen Udsendelse af et månedlig nyhedsbrev og skrive indhold hertil

- Udsendelse af et månedlig nyhedsbrev og skrive indhold hertil


- Vedligeholdelse af kundedatabase i vores CRM-system Highrise


- Research og analyser af værker
- Pressemeddelelser og mediekontakt
- Forfaldent kontorarbejde

Det er vigtigt, at du har en interesse i kunst og kommunikation. Nogle dage går det stærkt, så du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du skal heller ikke være bange for at gribe telefonen og lave et opkald. Vi kan tilbyde dig en praktikplads i en dynamisk virksomhed, hvor du kan få opbygget en stærk, personlig erfaring og udvikle dine kommunikative evner. Du vil få grundlæggende indsigt i, og forståelse for, hvad der sker på den internationale kunstscene, og hvordan markedet udvikler sig. Herunder kendskab til at rådgive og navigere i den alsidige kunstverden. Vi ønsker en praktikant for 1 år (evt. 6 måneder).

Vi regner med, at du kan tage din SU med fra en relevant uddannelse, og har mulighed for at supplere med yderligere 2.000 kr. pr. måned. Der er chance for en studenterstilling efter endt praktik. Vi forventer, du kan investere omkring 30 timer om ugen i Asbæk Art Consulting, og vi forsøger naturligvis at tilrettelægge timerne, så det passer dig bedst muligt. Vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamensperioder.

Praktikpladsen er ledig fra 3. februar 2014 med oplæring 30. og 31. januar.

Vi forventer følgende af dig:

- I gang med en relevant videregående uddannelse.

- Gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt (både dansk og engelsk)

- Mac bruger

- Du kender Office pakken til mere end husbehov

- Gerne kendskab til Photoshop

Send en mail med dit CV og en kort ansøgning til tania@asbaekartconsulting.dk. Har du uddybende spørgsmål eller er i tvivl om noget kan du kontakte Tania Grønvald på tlf.: 51 80 80 54 eller sende en mail til ovenstående adresse. Ansøgningsfristen er d. 29.12 2013 (samtaler vil blive afholdt den følgende uge).