<< Back

Et (par) atelierer i New York

Det (stort set) absolut mest interessante ved mit job som kunstrådgiver er at blive præsenteret for noget nyt. Ikke nødvendigvis en ny kunstner eller et nyt værk af en kunstner jeg kender, men for en ny forståelse af noget, jeg troede jeg kunne til fingerspidserne.  I forbindelse med The Armory messen i New York, var vi så heldige, at blive inviteret på nogle atalier-besøg hos nogle kunstnere jeg var sikker på, jeg havde placeret vel i mine mentale arkiver med henblik på at hive dem frem, når den rette samtale eller den rette klient bød sig. Der var kort sagt: ”styr på dem”. 

Og så kommer man op i studiet og bliver budt indenfor og får fortalt lidt og forklaret mere og en komplet ny synergi imellem værk og kunstner opstår - og med den bliver mit teoretiske udgangspunkt (baseret på liveoplevelser af værker ex. kunstner, PDF præsentationer, CVer og velmenende galleristers rørende formidling af hvem, hvad og hvorfor) bombet itu og jeg får lov til at nyde en kunstner, hvis værker jeg kendte, igen og lidt forfra, fordi jeg fik lov til at møde kunstneren.

Selvfølgelig kan man også løbe ind i nogle tomme tønder, men jeg oplevede stort og hjerteligt og autentisk nærværd hos Wes Lang og John Copeland og Les Rogers.  Måske vil det være lidt for religiøst at kalde det : ”Ahhaaaaaah oplevelser,” men det var i hvert fald nogle dejlige: ”Nåååååh ja … derfor” oplevelser.

Tak til dem der gjorde det muligt – ikke mindst kunstnerne.