<< Back

Filmanmeldelse: Det skinbarlige øje

I går var jeg i Grand og se dokumentarfilmen ”Det skinbarlige øje” om den danske maler Michael Kvium. Filmen er skudt og instrueret af fotograf Peter Klitgaard, som har optaget kunstneren i hans atelier gennem tre år og interviewet ham om alt fra personlig baggrund til kunstnerisk proces.

Selv hvis man ikke kender Michael Kvium af navn, så kender man hans værker: groteske portrætter af uhyggelige, næsten vanskabte, mennesker i tomme, dystre omgivelser. Og skønt de illustrerede menneskefigurer i sig selv er skræmmende, så er det nærmere håbløsheden, som Kvium skildrer i værkerne, der kommer ind under huden på os. Kranier, visne træer og store kolde farveflader med skarpe kontraster medvirker til oplevelsen af, at ensomhed og død er det, livet primært fører med sig.

Filmen er tilnærmelsesvis kronologisk opbygget. Michael Kvium begynder sin personlige fortælling om sin tid på kunstakademiet, og hvordan han gjorde oprør mod de snobbede underviseres elitære agenda. ”Jeg vil ikke male for eliten,” siger Michael Kvium i løbet af filmens første fem minutter, og dette udsagn slår tonen an for en meget mere ærlig film end forventet. Kunstneren beretter om sin usammenhængende barndom, sin hårde ungdom og et voksenliv, som primært har handlet om at forstå, hvordan barn- og ungdom har gjort ham til den, han er som person og som kunstner.

Fordi Kvium står ved lærredet og arbejder gennem det meste af filmen, og vi følger et af hans værker fra skitse til færdigt resultat, får filmen en næsten terapeutisk virkning på os som biografgængere. Denne følelse spejler sig i Kviums fortællinger om, hvordan kunsten altid har været hans måde at komme igennem svære, personlige kriser og flygte fra verden, og får dannet en flot cirkel om Peter Klitgaards film.  

Jeg vil bestemt anbefale en tur i biffen og se ”Det skinbarlige øje”.

 

Læs mere om filmen og bestil billetter på GrandTeatret.dk

Foto: Michael Kvium, A Naked Eye on a Welldressed Lie III, 2012 (fra Kunsten.nu)