Mekanismerne på kunstmarkedet

Markedet for samtidskunst består af forskellige aktører, der alle har indflydelse på samtidskunstens aktuelle niveau og potentielle udvikling. Og det er samarbejdet mellem disse aktører, der netop skaber den fascinerende kunstverden vi færdes i.

KUNSTEREN - er helten

Kunstneren er den vidunderlige ubekendte, hele dette apparat er dybt afhængig af. Faktisk mener vi i Asbæk Art Consulting, at en vigtig del af samfundets udvikling er afhængig af kunstneren og kunsten. Men hvilke kunstnere har x-faktoren, troldsplinten eller geniet, og hvem er en af de få, der skaber alfabetet og tegner fremtiden?

Spørgsmålene er mange, og derfor er der intet galt i at bede lidt om hjælp. Det kan du bruge os til.

 

GALLERIERNE - gør arbejdet

De gode gallerier finder de bedste kunstnere tidligt i deres karriereforløb, og de står ikke bare for salget. De bygger et helt apparat op omkring deres kunstnere, med planer og budgetter for alt, fra kunstnerens husleje og personlige forplejning, til messer, prisudviklings- og generelle strategier. Alt sammen med udgangspunkt i kunstnerens virke og temperament.

Vi har kontakt til de gode gallerier, så du får adgang til de bedste værker.

 

MUSEER OG KUNSTMESSER - validerer

 

Museerne og kunstmesserne er to konkrete instanser, der er med til at validere en kunstner. En kunstmesse skal holde niveau for at være attraktiv og et museum skal have en enestående samling for at være vedkommende. Både museer og messer har brug for den bedste kunst for at overleve, og derfor bruger de store ressourcer på at finde det ypperste.

Vi viser dig hvilke museer og messer, der præsenterer den aktuelle samtidskunst.

 

KUNSTRÅDGIVEREN - definerer

Kunstrådgiveren er noget af det sværeste at identificere, når det gælder samtidskunsten. Selv som kunstrådgiver og nærmest umuligt for lægmand. Men uanset om man er det ene eller det andet, handler det om at se, se og se. Man kan træne sit øje igennem tid, og årelang erfaring er afgørende. Det er ikke nok bare at kende de rigtige navne, for selv store kunstnere laver dårlige værker. At kunne sondre imellem A-værker og B-værker er det kunstrådgiveren kan og det er et af de områder, hvor kunstrådgiveren kan gøre en afgørende forskel.

Vi identificerer A-værkerne til din samling.

 

SAMLEREN - ser potentialet

Samlere har kæmpe indflydelse på markedet. Men de er meget mere end det. Det er dem, der er med til at holde hjulene i kunstverdenen i omdrejninger, sikre at det bedste overlever og i sidste ende, forsyne alle os andre med store oplevelser, når vi er så heldige at få adgang til deres samlinger, der ofte kan betegnes som livsværker. Nogle er specialiserede inden for genrer, der kan være bestemt af teknikker eller perioder, men også være begrænset til konkrete kunstnere.

De samler ofte i dybden inden for deres område. Andre samler bredt og spontant. Dette giver mindre fokus, men alligevel er der opstået fantastiske samlinger ud fra denne strategi. Samlinger der fanger en hel generation eller en tid. Så er der dem, der vælger, når muligheden byder sig. I det små og i det store. Og dem, der ser det enorme økonomiske potentiale i den bedste kunst og agerer på markedet på denne baggrund. Intet er mere rigtigt end andet, og alle samlere har hver sin berettigelse - de er alle forudsætninger for at kunsten kan leve og overleve.

Det kan være dig. En samling kan være stor og lille, og ét værk kan være et livsværk.

 

No Title af Gert und Uwe Tobias

Untitled af Heimo Zobernig