<< Back

Nogle gange er det let at være objektiv.

Som man færdes rund i kunstmiljøet støder man selvfølgelig på mennesker – også mennesker man kommer til at holde af. Og jeg holder utrolig meget af Ebbe Stub Wittrup, både som person og som kunstner. Faktisk har jeg fået lov til at kigge ham lidt over skulderen under arbejdet med hans seneste udstilling på Overgaden: The Voice of Things. Nogle af de ideer han har luftet diskret og vist brudstykker af undervejs, og som der har begejstret mig, selv i de fragmenterede stumper han tillod mig at dele dem, inden de var endelige, har betaget mig fuldstændig. Overvældet af han minutiøse research og konsekvente og rene eksekvering af sit komplekse koncept elskede jeg ideen om udstillingen, lang tid inden udstillingen var en realitet. Jeg elskede alle klodserne, men dette var jo ingen garanti for at værkerne præsenteret i sammenhæng ville fungere, og kærlighed gør jo som bekendt også blind. Også i kunsten.

Jeg vil vove den påstand at min totale begejstring for Ebbes udstilling på Overgaden ikke er det mindste forplumret af mit subjektive udgangspunkt. Denne udstilling er noget af det klogeste og smukkeste jeg har set – og så endda lige her på dansk grund og ganske rundt om hjørnet.

International verdensklasse. Kig selv forbi og fortæl mig at jeg ikke tager fejl.