<< Back

Ny-feministisk kunst i gamle rammer MARKET 2011· 18.-20. februar · Stockholm

Stockholm. Lørdag. Strålende solskin på en helt blå himmel, skinnende hvid sne og glade mennesker overalt. Årets MARKET, den førende svenske messe for samtidskunst, er henlagt til det svenske Kunstakademi. Ny kunst i lidt støvede rammer, men ellers et udmærket kunstnerisk niveau, og ikke mindst en fin dansk repræsentation.

En af de mest interessante oplevelser var mødet med svenske Cajsa von Zeipels hvide, kølige, super moderne kæmpekvinder - på én gang erotiske og afskrækkende. Kunstneren er netop blevet færdig med akademiet og i gang med en spændende karriere som erklæret feministisk kunstner. I en sådan grad at hun kun vil arbejde med kvindelige gallerister.