<< Back

Sopheap Pich og De Røde Khmerer

I dag har vi snakket meget om den cambodjanske kunstner Sopheah Pich, og hvor stor en betydning hans forfærdelige baggrund har for hans fantastiske værker. Pich voksede nemlig op under Pol Pots kommunistiske regime i Cambodja i 1970’erne og var fra en meget tidlig alder vidne til De Røde Khmerers rasering af hans folk og moderland. En mere traumatisk opvækst er svær at forestille sig, og den aflæses helt tydeligt i hans kunst.

I vores lounge hænger et værk af Sopheap Pich med titlen Rattanakiri Red Wall Relief No. 1. Det måler ikke mere end 61 x 61 cm, men er meget overvældende, når man først kender lidt til Pichs baggrund. På afstand ligner værket mest en form for rustent metalgitter, men som man kommer tættere på det, opdager man, at det er konstrueret af naturmaterialer: træ, bivoks, siv m.m., og at det, man troede var rust, i virkeligheden er blodrød maling, som løber ned ad trægitteret. Værket måler ca. 5 cm i dybden, og inde i gitterstrukturen finder man en række små, vævede platforme, som også er malet blodrøde. Enkelte af dem er grønne, irgrønne, og dette øger metaleffekten, som værket har på afstand.

Værkets rumfylde og gitterstruktur giver associationer til et fængsel eller en form for bur. De organiske materialers stringente optræden i værket er fuldkommen unaturlig, hvilket kan siges at spejle sig i Pol Pots blodige diktatur og dominans af cambodjanernes hverdag under bevægelsens storhedstid. Det cambodjanske folk var fanget i deres eget land og levede i virkeligheden som dyr i bure. Da Cambodja primært er et landbrugsland, kan man også sige, at naturmaterialernes unaturlige optræden i så lineært og struktureret et værk er en reference til den kontrol som Pol Pot tog over cambodjanernes land og kultur.

Denne symbolik går igen i mange af Sopheap Pichs værker. Bl.a. kæmpeskulpturen Morning Glory  fra 2011, som kan opleves på The Met i New York. Værket forestiller plantearten morning glory, som cambodjanerne levede af under Pol Pots styre, da den var nemmere at dyrke end ris, og som i dag stadig er en stor del af landets nationalkøkken på trods af dens lave vitaminindhold. Den havde simpelthen for stor betydning for folket under styret til at kunne gå i glemmebogen. Selv siger Sopheap Pich om Morning Glory skulpturen: “My idea was simple: to make a gigantic portrait of the morning glory plant with flowers as the best way possible to commemorate its importance to me. To make it at this scale was a risk: we spent almost six months making a work that we didn’t know what the end result would be, nor if it would have any value as an art object.” (MetMuseum.org)

 

Foto: Josefine Eckstrøm