<< Back

SUPERFLEX: Provokationens mestre

Det var en broget skare af mennesker, der i onsdags var samlet til gratis omvisning på Kunsthal Charlottenborgs store SUPERFLEX-udstilling. Omkring 30 mennesker, unge som gamle, stod spredt i  kunsthallens rungende forhal, da klokken slog 17, og turen skulle til at begynde. Cirka et kvarter senere, da gruppen af sig selv var rykket ovenpå, ankom kunsthallens direktør, Jacob Fabricius, som skulle stå for omvisningen i samarbejde med Jacob Fenger, en af de tre medlemmer af SUPERFLEX, og så var vi ellers i gang.

Udstillingen med den noget kryptiske titel: Working Titel: ”A Retrospective Curated by XXXXXXXXX” er kurateret af 8 forskellige kuratorer fra hele verden, som kunstnergruppen selv har valgt. Nogen af dem har de arbejdet sammen med før, andre er valgt på baggrund af deres internationale renommé. Kuratorerne har haft frie hænder til at vælge værker fra hele SUPERFLEX’ bagkatalog og finde deres eget tema til deres separate udstilling i kunsthallen - derfor er der også flere af kunstnergruppens værker, som optræder gentagne gange i udstillingen. Det lyder måske en smule ensformigt, men det giver faktisk værkerne mange flere facetter og langt mere dybde at optræde i flere forskellige sammenhænge i de store sale.

Titlen på udstillingen er også et værk i sig selv - og en form for hævn fra to af kuratorernes, Daniel McClean og Lise Rosendahl, side. I 2007 udfordrede SUPERFLEX nemlig Det Kgl. Teater til at underskrive en kontrakt, i hvilken Det Kgl. Teater indvilgede i at undgå ord som ’billet', 'skuespil', 'scene' og 'teater' i deres skriftlige materiale og i forbindelse med billetsalget. McClean og Rosendahl udfordrede på samme måde SUPERFLEX og Kunsthal Charlottenborg før udstillingens start til at fjerne og undgå al brug af kunstnergruppens navn. Alle tre parter har underskrevet en officiel kontrakt, som har været en del af både pressemateriale og udstillingsfolderen, og ”SUPERFLEX” er derfor udstreget eller erstattet med X’er i alt materiale om udstillingen - også inde i selve kunsthallen.

I forbindelse med omvisningen er det også imod kontraktens betingelser at sige ”SUPERFLEX”, hvilket Jacob Fenger kæmper en del mere med end museumsdirektøren. Flere gange opstår små, komiske seancer mellem de to mænd, hvor Jacob Fabricius bryder ud i en demonstrativ hosten for at minde Jacob Fenger om kontraktens betingelser, mens Jacob Fenger helt uforståeligt kommenteret på Jacob Fabricius’ hosten med et ”Sikke en hosten” eller ”Er du ved at blive syg?”. Det skaber en let og åben stemning på omvisningen, at vi kan fnise lidt af de to fine herrer og endda se en stor dansk kunstner grine af sig selv.

”Tja, vi er blevet sagsøgt så mange gange, så én gang fra eller til,” siger Jacob Fenger, mens han trækker både på skuldre og smilebånd, da Jacob Fabricius første gang minder ham om kontrakten med McClean og Rosendahl. Og som omvisningen forløber får vi mere og mere indsigt i, hvor mange penge det gennem årene har kostet SUPERFLEX at lave den slags kunst, de gør. Jacob Fenger fortæller blandt andet om deres store opgør med producenten bag PH-lampen, som var baseret på SUPERFLEX’ produktion af en gaslampe med samme udseende som PHs klassiker. Gaslampen var en del af et humanitært kunstprojekt i Afrika, hvor SUPERFLEX forsøgte at give den danske designerlampe nyt liv i områder af Afrika, hvor beboerne ikke har adgang til elektricitet.

Retssagen stod på længe, og det var en hård proces, fortæller Jacob Fenger, som stadig er skuffet over retssagens udfald, da han mener, at argumentet for deres rettighed til at producere kopier af PH-lampen er, at det en del af den danske kultur og at ingen kan eje kultur. ”Siden sagens afslutning har vi haft forbud mod at vise gaslampen på udstillinger,” siger Jacob Fenger, mens han peger hen på en papkasse i hjørnet af lokalet, hvor Jacob Fabricius hiver et eksemplar af selvsamme lampe op. ”Den er teknisk set ikke udstillet… bare glemt i et hjørne,” siger Jacob Fenger med et glimt i øjet.

På trods af udstillingens fragmenterede struktur med de otte forskellige kuratorer, så er der alligevel en tydelig rød tråd gennem hele udstillingen og gennem hele SUPERFLEX’ historie: Provokation. Jacob Fenger bruger ikke selv dét ord i sine beskrivelser af gruppens retssager og store kunstprojekter på grænsen af loven, for ifølge ham er det ikke gruppens ønske at provokere for provokationens skyld, men nærmere at udfordre forbrugerkulturens største aktører og stille spørgsmålstegn ved de regler, som efter hans mening er begrænsende for kreativiteten. ”Patentlovgivning beskytter jo ikke kunstnere og producenter - man bliver snydt uanset hvad - spørgsmålet er bare, om man vil gøre det fra et demokratisk eller udemokratisk perspektiv,” svarer Jacob Fenger, da en i gruppen spørger, hvorfor han ikke respekterer copyright-loven. Og sådan fortsætter den hyperintelligente kunstner med at vende vores argumenter på hovedet gennem hele omvisningen. Vi får slet ikke et ben til jorden, og går fra kunsthallen med, hvis ikke et nyt syn, så i hvert tilfælde et ændret syn på forbrugerkulturen, som vi alle er en del af.  

 

Få mere information om udstillingen, åbningstider og så videre på:

http://www.kunsthalcharlottenborg.dk/forside